Dengang seks landsbyer besluttede, at de ville have deres egen skole

Hvad sker der, hvis et helt lokalsamfund samler sig om det samme mål? Hvis dem med fysikken, hjælper med at løfte, hvis kvinder hjælper med at hente vand og gamle opmuntrer imens? En helt skole kan blive til, er svaret. For for seks landsbyer i Kalifabougou var deres fælles mål, at deres alle sammens børn måtte få muligheden for at få skolegang og dermed en lysere fremtid.

Det har aldrig været hverken fremgangsmåden eller ønsket i Dooni Dooni at oprette ting eller igangsætte arbejde, lokale folk ikke selv har udtalt behov for. Så da Dooni Dooni Mali kom i tale med en flok lokale fra forskellige landsbyer fordelt i kommunen Kalifabougou, spurgte DDM, hvad de lokale oplevede manglede. En lang afstand til nærmeste skole havde gjort, at mange elever, allerede i løbet af de første skoleår, blev taget ud af skolen for i stedet at hjælpe deres forældre på marken. Ligeledes var det et problem, hvis et brev blev modtaget, for man skulle se langt efter den nærmeste lærer eller elev, der kunne udlede dets budskab. 

Så Dooni Dooni Mali samlede folk fra de seks landsbyer for at udveksle ideer med dem. På vejen registrerede DDM, at et stykke jord lå frit; de spurgte dem: “Hvem ejer denne jord?”, svaret var landsbyerne selv. Ligeledes gjorde DDM landsbyboerne opmærksomme på, at de jo både havde unge arbejdsdygtige mennesker, friske unge mødre og murere iblandt: “Hvis I er klar på at lave en skole, er vi klar på at vejlede jer.” – og dermed var det inddirekte første spadestik taget. 

Herfra lovede DDM at sørge for det tekniske vedrørende oprettelsen af en ny skole, mens landsbyerne til gengæld faciliterende al den praktiske arbejdskraft. Arbejdet gik nu i gang i landsbyen Tiecorobouhou; de unge blev kaldt til for at udgrave tre rum i mudderet, kvinderne fra landsbyerne for at hente vand og de gamle placerede sig i skyggen og agerede dermed moralsk opbakning og opmuntring. 

Og sådan blev en skole til. 

I dag er der 40 elever, der er gået videre til gymnasiet, 25 der læser på universitet eller erhvervsskole og 210 elever under skolegang fra første til sjette årgang på skolen i Tiecorobouhou. 

Landbrugsrefleksioner

Dory skrev og opdaterede mig i aftes: “Nogle gange ophører regnen hurtigt; tidligere end vi kunne håbe. Det er tilfældet igen i år. Men traktorerne arbejder hurtigt, og vi prøver at udnytte markerne bedst muligt. Det selvom vi ved, at ikke alle marker i alle kommuner når at blive høstet, inden det er for sent. Traktorerne kan ikke følge med.” Dory er vores maliske samarbejdspartner og synes ved godt mod, til trods for at han kunne ønske sig, at også regnen var noget man selv kunne styre.  

Høsttiden har været over os både i Danmark og i Mali. Og jeg tror, Dorys optimisme kommer med tanke på, hvor meget der er sket på landbrugsområdet det seneste årti. Før 2009, da vi sendte de første traktorer fra Danmark til Mali, var landbruget i kommunerne Kalifabougou og Diedougou noget, der primært blev drevet ved håndkraft. 

De samme to traktorer, der var de første på malisk jord i fra 12 år siden, kører stadig i dag, og siden da er antallet opjusteret til 17 styk, som administreres af ni lokale grupper. Det er mere, end vi havde turdet håbe, dengang hvor det blot var en forsøgsordning. Markerne udnyttes mere end dobbelt så godt og tusindevis af mennesker har gennem tiden fået levebrød og er blevet brødfødt. Med disse oplysninger i mente føler vi os i Dooni Dooni langt fra færdige med at bedre og udnytte landbruget i Mali.

I fremtiden er fokus på at uddanne landmændene i brugen af pesticider og gødning. For nok kan pesticider bedre en
høst, men hvis ikke man er oplyst om, at uanede mængder Roundup ikke nødvendigvis er til gavn, er den ikke konstruktiv. Dory har allerede spredt information herom i kommunerne, og de lytter ivrigt, så de kan bedre deres erhverv.

Samtidig er kompostering kommet på dagsordenen. Kvinderne er begyndt at producere organisk gødning, der nyttigt kan berige jorden. Den organiske gødning er nemlig med til at bevare fugtigheden i jorden, modsat når man bruger kemisk gødning. På billedet ses kvinder, der anvender komposteringsgødning for at befrugte jorden: 

Jeg er optimistisk ligesom Dory, men med blik på de eksisterende udfordringer og ikke mindst forbedringsmuligheder, synes vi langt fra færdige. Bedre adgang til vand, behov for flere traktorer og mere undervisning i landbrug håber vi at kunne forsyne dem med, men det bier, som alt Dooni Doonis arbejde i øvrigt, på et bagland som fortsat vil bakke os op om disse visioner.

 

Dooni Doonis fremgangsmåder er ikke altid lige ortodokse. Eftersom vi er en lille organisation, der arbejder ikke bare tæt på men med de lokale, får vi nogle unikke muligheder for at hjælpe mennesker, der krydser vores vej.
Med vi menes Dooni Dooni Mali, som er den primære årsag til, at vi ved, hvor og hvad der er mest brug for hjælp til i de kommuner, vi arbejder i. Et af de virkelig glædelige sammentræf mellem DDM og en lokale kvinde fandt sted i 2018.

Nayira er i dag mor til tre, men dengang Dory fra DDM traf hende, var dette ikke hendes udsigter. Nayiras hånd var nemlig vældig betændt og opsvulmet. Hun og hendes familie er bosat i Banakoro, som ligger i kommunen Kita, men for at skaffe hjælp tog Nayira fra by til by for at finde nogle, der kunne kurere hendes hånd og tilstand. Alt imens hun var kommet til Kababougou for at opsøge en traditionel healer, tiltog hendes smerter til en sådan grad, at hun ikke kunne sove om natten. 

Alt imens Nayira opholdt sig i Kababougou hørte hun nys om, at Dory fra DDM var i byen. Dette fik Nayira til at sende nogle ud og opspore ham, for at han kunne komme og se til hende. Først afviste Dory det, men skiftede lidt efter mening. Dette blev til Nayiras hæld; for da Dory tilså hende, tog han hurtigt et billede, rejste mod Bamako og viste det til en læge der. Lægen påbød hende at komme hurtigt til hospitalet og konstaterede hurtigt, at det var kræft, og at hånden skulle amputeres omgående. 

Sammen med St. Therese Mission blev alle udgifter i forbindelse med operation og opholdet på sygehuset dækket. Nayira er i dag mor til tre. For efter hun kom sig og begyndte sit nyt liv, uden smerter, fik Nayira og hendes mand også en lille pige. Som en taknemmelig gestus bad Nayira Dooni Doomi Mali om at vælge navnet til sin lille pige; hun hedder nu Therese.

Endnu en container ankommet til Mali!

Endelig er containeren med bla. landbrugsudstyr og skolemøbler ankommet til Mali. Og der blevet arbejdet hårdt; Containeren er blevet tømt og indholdet, som står på vores lager i Mali, bliver nu fordelt rundt til modtagerene i kommunerne.
Læs mere om vore afsendte containere ved at følge linket her!

Hjælp os med at hjælpe andre:

(NO) Vipps: 15876
(DK) Mobilepay: 65811
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring

[Mali] Bestyrelsen rundt

Nu er turen kommet til et af vores bestyrelsesmedlemmer i Mali. Nedenfor ser I Dory Kanaré, der har været med om bordet siden 2006, og som også var med til at grundlægge Dooni Dooni.
Bevæggrunden for Dorys arbejde, siger han, er hjælpen, der gives til sårbare grupper så som enker, forældreløse og alvorligt syge: “En ung mand ved navn Niamanto fik engang en 3. grads forbrænding, fordi han solgte benzin. Hans familie var fattig og havde ingen midler til at tage sig af ham. Dooni Dooni Mali reddede ham ved at bringe ham til en klinik for behandling. I dag kan han rejse på cykel og er vicevært i Community Health Center i Kalifabougou. Efter sin ulykke fik han et barn, som han gav navnet Dory til minde om de velvillige handlinger, han havde mødt i DDM.”
Dory møder konstant lokale, som trænger Dooni Doonis hjælp på den ene eller anden måde…
Hjælp os med at hjælpe andre
(NO) Vipps: 15876
(DK) Mobilepay: 65811
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring

[DK] Bestyrelsen rundt

Dooni Dooni Danmarks bestyrelse blev for nyligt udvidet med to nye medlemmer. Det første, nye medlem, vi skal stifte bekendskab med, er Olga Vædele fra Sorø.

Olga er 20 år gammel og arbejder pt i en vuggestue, hvori hun nyder at være. Foruden sit arbejde som pædagogmedhjælper finder Olga glæde ved håndarbejde, løbeture og at læse gode bøger.

Til trods for hendes korte tid i bestyrelsen, siger hun: “Noget af det jeg virkelig synes er fedt ved Dooni Dooni, er det store fokus på bæredygtighed i arbejdet; at det der gøres og skabes i Mali skal kunne holde og forsat gøre gavn for
mennesker – også når Dooni Dooni ‘trækker sig ud’.” Som eksempel nævner hun, at hun begejstres, når man ikke blot bygger en skole og tager afsted igen, men i stedet sikrer sig, at der faktisk er undervisere og alt det nødvendige til at drifte den fremadrettet. Dooni Doonis arbejde for bedret uddannelse og fredelig sameksistens i Mali er også to ting, der tiltrækker Olga til organisationens arbejde.

Slutteligt nævner hun værdien i at lægge sine kræfter i andet end sig selv, som en motivator til bestyrelsesarbejdet: “Så synes jeg også, at det er dejligt og vigtigt at gøre noget, der handler om at give til andre end mig selv, at flytte fokus væk fra mig og forhåbentlig være med til at gøre en forskel for mennesker, der har mindre, end jeg selv har.”

Byd hende hjerteligt velkommen!

Åbenthus

Sidste uge afholdte vi vores årlige åbenthus arrangement. Tak for en dejlig aften!

Hjælp os med at hjælpe andre:

Vipps:
Mobilepay:

Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Containere på vej mod Mali!

I sidste uge blev der nemlig pakket, pakket og pakket. Endelig er de to containere, fyldt med brugte skolemøbler, traktorer og tøj, som skal genbruges og genelsket i Mali, på vej derned.
Hjælp os med at hjælpe andre:
(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Uddannelse gør underværker #4

Uddannelse ligger Dooni Doonis hjerte nær. Denne er nemlig en af grundstenene for et samfunds overordnede udvikling og et individs fremtid. Over en artikelserie vil vi fortælle om vores indsats på uddannelsesområdet, som sagte, men sikkert, udvides hele tiden. For udover skolebyggerier tilbyder Dooni Dooni undervisning til handicappede, støtte til økonomisk udsatte familier, skrive- og læsekurser for voksne og hele scholarships til videreuddannelse.

En skole bliver til

Som det er tilfældet med de fleste Udviklingslande, er fakta om status quo på uddannelsesområdet ikke just opmuntrende læsning: I 2010 var det blot 58,7% af befolkningen i Mali, der nåede så langt som til femte skoleår. Desuden viser tal i dag, at sølle 35% af alle maliere er i stand til at læse og skrive – en aldeles vigtig kompetence for at klare sig godt i et samfund. Vi ved, at det går den rigtige vej; alligevel er disse tal alamerende, når man hertil tager i betragning, at mere end halvdelen af Malis befolkning er under 15 år gamle.

Værdien af uddannelse er uvurderlig; ej blot for den enkelte med i særdeleshed for et lands udvikling i det hele taget. Dette er en af de primære grunde til, Dooni Dooni sætter sin indsats så hårdt ind på at skabe bæredygtige uddannelsesmuligheder. 

Særligt de mindre bemidlede grupper er pressede, når det gælder muligheder for uddannelse. Vores senest opførte skole valgte vi at placere i nærheden af et slumområde. Skolebyggerierne i områder som disse er nemlig ofte sløje, med ufærdige bygninger og faciliteter der gør, at børnene ofte undervises på den bare jord. Derfor besluttede Dooni Dooni tilbage i 2016, at vores ottende skole skulle bygges i Bamakos slumkvarter.

Når der skal bygges en ny skole, er det først og fremmest en god ide at konsultere med de lokale. De inddrages tidligt i processen og erhverver sig herved et ejerskab for projektet, ligesom de kan bidrage med kvalificeret input.
Selve byggeriet starter med klargøring af jorden, herefter kridtes banen så at sige op, og skelettet konstrueres. Næste step er belægning af mursten, dernæst betonstøbelse af fundamentet. Klasserne laves af beton fremfor plader, for at øge holdbarheden og gardere mod vind og vejr. Vores mange behjælpelige partnere i form af organisationer som ‘Genbrug til Syd’ og lokale midtjyske skoler bidrager til at udfylde det nu færdige skelet. På den nye skole i Bamako er det blevet til 12 klasseværelser, der alle er møbleret med borde og stole fra det forhenværende Hammerum- og Gjellerupskole. 

Højdepunktet ved et byggeri og en proces som denne er, når vi kan begynde at rekruttere spændte, ivrige elever, der fremover skal bringe liv og lære i de nye omgivelser; til dette sidste step bruges særligt vores førskoler, vi driver rundt omkring (læs mere her: http://dooni-dooni.com/uddannelse/) 

Holdbare skoler bygges ikke over-night, men når vi løfter i flok, mennesker og organisationer imellem, kan vi opnå meget og skabe nye fremtidsudsigter for maliske børn og unge, der tripper for at lære.  

Mariam, foden og den sociale fond

Dory Konaré, leder af arbejdet i Mali, skrev for ikke længe siden til Dooni-Dooni Danmark og DD Norge, at “Igår var en trist dag, efter [jeg var i] Kalifabougou, blev jeg kaldt til Kababougou for at se til en situration.” Hvorefter Dory forklarer videre, at pigen på billedet er 13-årige Mariam Keita. 

For et par år siden flyttede hun med sin far hjem til hendes bedsteforældre. Det gjorde de, for at Mariams syge for kunne behandles af landsbyens healere.

Healerne kunne desværre ikke hjælpe, og har henvist til den dyre medicinske behandling, som kun kan fås i storbyerne i Mali.  For ikke længe siden døde faderen dog pludseligt. På et splitsekund blev Miriam faderløs, og har mistet muligheden for, at der bliver råd til behandlingen af hendes syge fod. Derfor blev Dory kontaktet. 

Dooni-Dooni har en lille social fond, som vi bruger til at hjælpe socialt udsatte i specielle siturationer som dette, så Mariam kan blive rask og har mulighed for at få et normalt liv.

Hjælp os med at hjælpe andre:

(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876

Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.