Sæbe og mundbind redder dagen!

Covid-19 har sat sit præg på menneskers liv verden over. Alligevel har den været særligt mærkbar i lande som Mali, hvor man ikke har kunnet komme udenom, at de bogstaveligt talt har måttet tage en dag ad gangen. 

Ved hjælp af de penge I har været med til at samle ind, har Dooni Dooni Mali fået muligheden for at give en håndsrækning til de mest udsatte familier samt sprede information og i det hele taget hjælpe malierne gardere sig for den grimme virus. 

Basale forsyninger bestående af alt fra mad til værnemidler har været noget af det, vi er blevet efterspurgt af de lokale i Mali. Såkaldte sanitetsstationer er blevet opstillet strategisk hele 33 forskellige steder af Dooni Dooni Mali, fordi de, ligesom vi, ved, at en god hygiejne er nøglen til at beskytte sig mod Covid-19. Disse består af vandbeholdere til håndvask, sæbebarer og sprit. Parallelt med dette har DDM haft tre personer, der har rejst rundt i 29 forskellige byer og informeret hele 28.950 mennesker om virussets væsen.

Hertil kommer indsatsen for at hjælpe de mennesker, som har været udfordrede med overhovedet at skaffe tilstrækkelige mængder mad i denne tid. Godt 1100 personer har modtaget hjælp, som indbefatter 2500 kg korn samt hjælp til beplantning af 60 hektar jord for de 464 fattigste ved brug af en traktor, Dooni Dooni tidligere har sendt derned. Herved har vi ikke blot brødfødet med fisk, men givet dem den famøse fiskestang, så de om få måneder har en stor høst i vente. 

TAK for at I hjælper os med at hjælpe andre! 

Hjælp os med at hjælpe andre:
(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Hvad sker der nu? Om kaos og håb for Mali…

Frem til et militært kup i 2012 var Mali et relativt demokratisk, velfungerende land. Kuppet i 2012 udløste et militant islamisk oprør, som øgede landets ustabilitet. Ydermere har Malis dårlige økonomi og en række forfejlede reformer resulteret i det Mali, der i dag er præget af oprørsgrupper og generel usikkerhed; senest udtrykt ved det maliske parlaments opløsning d. 19. august.

Maliernes frustration over deres ringe fungerende land har dæmret i flere år. Særligt siden juni har budskabet for talrige, store demonstrationer ikke været til at undgå: Ibrahim Boubacar Keita, landets statsoverhoved, måtte trække sig.

Hvor står Mali så nu? Én ting er sikkert; situationen i Mali er usikker og uvis – og det hvad enten man spørger de lokale dernede eller FN. Størstedelen af de lokale butikker, markeder såvel som banker er åbnet op igen, mens stemningen til stadighed ikke er til at gå fejl af. For dagen ligger en national konference, hvor Committee for the Salvation of the People (CNSP) leder organiseringen af Malis næste kapitel – en organisering der indtil videre bærer præg af forvirring.

Midt i alt dette lyser endnu håb. Dooni Dooni har for nyligt fået bevilget midler, hvor vi får mulighed for at mobilisere lokale ledere for øget trosfrihed. Hertil skal der bidrages til fredelig sameksistens, gensidig forståelse og forsoning; noget der er mere nødvendigt end nogensinde før. Så på trods af voksende polarisering i Malis samfund samt stigende religiøse og politiske spændinger har vi grund til optimisme.

Hjælp os med at hjælpe andre.
(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Genbrug, genhuset og genelsket

Det er ikke helt høstsæson …. endnu. Her er alligevel et billede af en dansk traktor… i Mali.
En genbrugt, genhuset og genelsket en af slagsen. Er det ikke skønt?
Hjælp os med at hjælpe andre.
(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Frivillighed, bæredygtighed og lokalforandring… Og hvad så?

Vi har tre kerneværdier, som vi holder ved, holder af og holder helt tæt på livet i alt vi gør som organisation. Det er frivillighed, bæredygtighed og lokalforankring. Du kan læse mere om vores organisation og vores kerneværdier ved at følge linket her: http://dooni-dooni.com/?page_id=24
_______
Hjælp os med at hjælpe andre.
(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876
Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Nyd eller gen-nyd….

Har du hørt hvor stor en hjælp Dory fik sat i stand uden en krone på lommen?

Læs eller genlæs nyheden ved at følge linket HER!

Hjælp os med at hjælpe andre.

(DK) Mobilepay: 65811
(NO) Vipps: 15876

Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Genbrugt, genhuset og genelsket

Det er sådan her det ser ud, når de er i deres nye hjem. Traktorerne, altså. Det du ser her, er nemlig en dansk traktor i Mali. En genbrugt, genhuset og genelsket en af slagsen, der øger udbyttet af de maliske marker markant.
Denne traktor er en af mange. En ud af 12, for at være helt præcis. Og snart er den ikke en af 12 men 13. I sidste uge pakkede og afsendte vi nemlig endnu en container fyldt med skolemøbler og landbrugsudstyr, der er hjulpet afsted af DANIDA’s program Genbrug til Syd.


Hjælp os med at hjælpe andre:

(NO) Vipps: 15876
(DK) Mobilepay: 65811

Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.

Bestyrelsesmøde blandt både medmennesker og skolemøbler

Igår sad vi på vores lager, omringet af brugte skolemøbler, der er klar til at blive genbrugt i Mali. Her afholdte vi første bestyrelsesmøde efter nedlukningen af Danmark.

Det er dejligt at kunne mødes igen, omend med afstand, samt at kunne drøfte både projekter, økonomi og fremtid!

Hjælp os med at hjælpe andre:

(NO) Vipps: 15876
(DK) Mobilepay: 65811

Dooni-Dooni: Frivillighed, bæredygtighed og lokal forankring.