Åbning af udstilling

Sidste søndag åbnede vores vandreudstilling med stil i Sinding 

kirke, hvor både den og vi, Dooni-Dooni, blev mødt af et fantastisk engagement. Udstillingen er en af de der billedeudstillinger, hvor beskueren kan få lov at kigge på fotografier. Fotografier fra det helt ægte Afrika og fotografier, som kredser om skolemiljøet i de skoler, som Dooni-Dooni har bygget i samarbejde med bla. skoler og kirker fra Herning. Den vil indtil jul kunne ses i Sinding: Fra den 10. til den 21. november i Sinding Kirke. Fra den 22. November til den 5. december i biblioteket på Sinding skole og herefter vil den resten af julemåneden være at finde i Sinding-Ørre Midtpunkt.